Illegale blade

Danske modstandsgrupper udsendte op imod 25 millioner illegale blade under besættelsen. De var et vigtigt redskab for modstandsbevægelsen i opinionskampen, kampen om at påvirke befolkningens holdninger. De illegale blade var enige om, at almindelige danskere skulle overbevises om at støtte modstand og afvise nazismen, besættelsesmagten og samarbejde med Tyskland.
Men derudover var bladenes politiske holdninger forskellige.  

 

Bladproduktion 

I begyndelsen blev bladene skrevet på skrivemaskine og mangfoldiggjort på gammeldags kopimaskiner som duplikatorer med håndsving. Men med tiden blev mange blade produceret på trykkerier - ofte foregik det om natten af sikkerhedshensyn. Salg af støttemærker og illegale bøger samt pengeindsamlinger hjalp med at finansiere indkøb af papir. Når bladene var færdige, blev de typisk sendt med toget eller transporteret i barnevogne og på cykler til hemmelige centraler, som sørgede for at få bladene omdelt til netværk eller sendte store børn ud for smide undergrundsblade i postkasser og ind ad folks brevsprækker. 

Kommunistiske blade

Efter det tyske angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941 blev de danske kommunister jaget af dansk og tysk politi, og deres parti, Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), blev forbudt. Når partiet var forbudt, kunne kommunisterne kun udtrykke deres synspunkter over for befolkningen illegalt. Derfor udsendte de i efteråret 1941 Politiske Maanedsbreve, Danmarks første illegale blad. Fra marts 1942 hed bladet Land og Folk. Det var en nationaltklingende titel, som passede med kommunisternes mål om at få mange danskere i tale. Bladet udkom mod slutningen af krigen i over 100.000 eksemplarer pr. nummer.
Der var mange andre kommunistiske blade, fx Nyt fra Sovjetunionen og Ugens Nyt, og mange lokale kommunistiske blade som Trods Alt (Odense), Gry (Næstved) eller Vestjyden (Esbjerg).  De kommunistiske blade bragte især nyheder fra Sovjetunionen og Østfronten, men havde også stor fokus på politiske og sociale forhold i Danmark.

Frit Danmark – undergrundspressens flagskib

Ved nytår 1941-42 kontaktede kommunisterne den konservative leder John Christmas Møller. Kommunisterne ønskede nemlig at etablere en bred nationalfront mod samarbejdspolitikken og besættelsesmagten.
Sådan blev den tværpolitiske organisation Frit Danmark skabt. Her mødtes tidligere politiske dødsfjender som kommunister og konservative med socialdemokratiske modstandere af regeringens samarbejdslinje. Deres mål var at skabe og styrke modstand. Det kunne ikke lade sig gøre via de almindelige og censurerede dagblade. Derfor udsendte de fra april 1942 et illegalt blad, de kaldte Frit Danmark efter deres organisation.
Frit Danmark blev det mest kendte illegale blad og talerør for modstandsbevægelsens ledelse, Frihedsrådet, fra dets dannelse i 1943. Bladet udkom i over 100.000 stk. til befrielsen og blev udsendt over hele landet af lokale Frit Danmark-grupper, som samtidig udsendte deres egne lokalblade.